Eltanggaards historie

Eltanggaard er en proprietærgård, hvis historie med sikkerhed kan føres mere end 450 år tilbage i tiden, men historien rækker formentlig mindst 500 år tilbage.

En proprietær er indehaveren af proprietærgård, der tidligere var en gård på mindst 12 og højst 23½ tønder hartkorn. En proprietærgård er mindre end et gods (24 tønder hartkorn eller mere) og større end en bondegård (under 12 tønder hartkorn).

Eltanggaard havde i gammel tid et jordtilliggende 13 tønder hartkorn, og var altså dermed at regne som en lille proprietærgård. Der er dog andre oplysninger, der tyder på, at der på et tidspunkt var op mod 19-20 tønder hartkorn.

Begrebet proprietær opstod først efter enevældens indførelse i 1661. Før den tid skelnede man skarpt mellem den skattefrie jord, der blev drevet af adelen eller kirken, og den skattepligtige jord, der blev drevet af bønderne. Adelen havde eneret til at købe og arve den skattefrie jord.

Efter 1661 blev det også muligt for velstående borgere fra byerne at købe og eje den tidligere skattefrie, adelige jord. Senere blev det samme muligt for velstående studehandlere og andre tidligere bønder. Hermed opstod der en gruppe borgerlige landmænd, der hverken tilhørte adelen eller bondestanden. Kongen var ikke interesseret i at ophøje borgerlige landmænd med mindre end 24 tønder hartkorn i adelstanden. Dermed var begrebet proprietær opstået.

Sammen med de egentlige godsejere blev proprietærerne betegnet som landmænd udenfor bondestanden.

Eltanggaards hovedbygning er et trefløjet grundmuret anlæg, hvor midterfløjen står på en høj granitkvadersokkel. Midterfløjen kan føres tilbage til 1787. I 1877 blev fløjen ombygget og fik samtidig sit nuværende udseende med et højt gennemgående toetages tværhus i hver ende (oprindeligt med bindingsværksdekorerede kamgavle).