Landsbyen Eltang

Eltang nævnes første gang i Kong Valdemar den 2. jordebog 1231 som ælmtunga. Blandt senere udtaleformer træffes Elmetang, Elntong og ca. 1550 Eltang.

Eltang betyder ”elm-tunge”, hvilket enten kan henføres til en landsbys beliggenhed i en lavning ved et engdrag eller til, at der har været elmetræer, der deler sig som en tvedelt tunge, som de gør omkring Sletteskoven.

Eltang bestod i 1688 af 10 gårde, to huse med jord og tre huse uden jord. Efter udskiftningen 1772-74 flyttede et par gårde ud, men ved den østjyske længdebanes etablering i 1866-68 blev yderligere to gårde tvunget bort for at gøre plads til jernbanen i ådalsskrænten.

Jernbanen medførte en deling af Eltang i to. Nordvest for ligger resterne af landsbyen. Sydøst for banen op ad bakken udvikledes en stationsbygade, på den tomme plads, som gårdene havde efterladt.